BESTILLING:

Hvordan bestilles fliserne?

Udfyld tilbudsformularen nederst på hjemmesiden. Eller send en mail til info@marokk.dk, med information om hvilken flise og hvor stort areal, så sender vi straks et tilbud og leveringstid.
Hvis tilbuddet accepteres sender vi en faktura og pakker fliserne i løbet af 1-2 hverdage. Fliserne bliver derefter afsendt eller kan afhentes på vores lager i Hvidovre, når vi har modtaget betaling.

Hvad er leveringstiden for fliserne?

Fliser på lager leveres i løbet af 1-2 hverdage efter betaling.
Specialordrer på cement- og zellij-fliser leveres på 12 uger.
Lavafliser leveres på 5 uger fra fabrik, og Japanske fliser har en leveringstid på ca. 16 uger fra fabrik.

Leverer I fliser til andre lande?

Ja, vi kan levere til hele verden. Vi sørger for at finde den billigste fragtpris og sender den i tilbuddet.

Hvilke fliser lagerfører I?

Vi lagerfører de cement, zellij og japanske fliser som findes på hjemmesiden mærket med “På lager”.
Lavafliser leveres på 5 uger fra fabrik.

Er der en minimumsordre?

Ved bestilling fra lager er minimumsordren 1 kasse.
Fra fabrik er der en minimumsordre på 6 m2 for cement, zellij og japanske fliser.
For lava-fliser er minimumsordren 4 m2 – der kan dog bestilles ned til 2 m2 lava-fliser mod et tillæg på 20%.

Kan man bestille prøver?

Ja, vi sender 2 gratis 10×10 cm farveprøver til Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Udfyld formularen på hjemmesiden.

Kan fliserne returneres?

Nej, vi tager desværre ikke fliser retur. Det anbefales at måle præcist op og sende os netto-arealet, så vil vi beregne min. 10-15% ekstra til skæringer, alt efter hvordan det passer med hele kasser og størrelsen på det areal der skal fliselægges.

Kan fliserne afhentes i København?

Ja, fliserne kan afhentes på vores lager på Stamholmen 70, dagen efter at vi har modtaget betaling.

Kan der bestilles special-farver og -formater?

Det kommer an på opgavens størrelse. Ved større opgaver kan der bestilles specielle cementflise-formater (max 30×30 cm). Og der er mulighed for at få lavet special-farver mod et tillæg.
Lavafliser kan laves i et hvilket som helst rektangulært format, op til 60×60 cm.

PRØVEFLISER:

Kan man få tilsendt gratis prøver?

Ja, vi sender gratis 2 stk 10×10 cm farveprøver af alle vores farver i cement, lava og zellij til kunder i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Udfyld formularen på hjemmesiden.

Til alle andre lande i Europa koster det 150,- dkk ex moms at få tilsendt 2 stk 10×10 cm farveprøver – bestil ved at sende en mail til info@marokk.dk med adresse og telefonnummer.

Kan man bestille andre prøver end 10x10 cm farveprøver?

Ja, send en mail med adresse og telefonnummer til info@marokk.dk med op til 3 prøver af STIX, Diamond, etc. som du ønsker at få tilsendt. Det koster 200,- dkk ex moms til Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Til alle andre lande i EU koster det 300,- dkk ex moms at få tilsendt op til 3 prøver af STIX, Diamond, etc.

CEMENT:

Hvad er cementfliser?

Cementfliser er håndlavede fliser der ikke er brændte, men hærdes over en periode på ca. 3 uger.

Metoden blev opfundet omkring 1850 i Sydfrankrig, og havde sin storhedstid omkring Barcelona og hele middelhavsområdet omkring 1920-30.

I de senere år har håndlavede cementfliser fået en renæssance, og vi er stolte af at kunne levere et produkt der er i absolut topklasse, både æstetisk og funktionelt.

Vores cementfliser er dybest beton, koldpresset i en stålform under hårdt tryk. Udover hvid cement består cementfliser af marmorpulver, farvepigmenter og polyester-fibre. Fliserne hærdes i et damprum med stabil og korrekt tilpasset fugtighed og varme – se en video på hjemmesiden der viser fremstillingsprocessen.

Kan cementfliser bruges i badeværelser?

Ja, cementfliser kan bruges på både væg og gulv i badeværelser, men på gulv i bruseniche vil der kunne komme lidt opfugtning i fliserne. Dette er helt normalt, og betyder ikke at fliserne eroderer. Fugten vil dæmpes når badet er tørt igen.
På gulv i bruseniche vil der være stor påvirkning med kalk, sæber og snavs, og derfor skal vores vejledning til rengøring følges nøje. Der må ikke bruges syrebaserede rengøringsmidler som fx. Ajax, kalkfjerner, etc.
Vi fraråder meget lyse fliser som fx farverne Milk, Petal, Pistachio, etc. på gulve i brusenicher, da evt. pletter her vil være mere synlige og farverne er mere “sarte”.

Kan cementfliser bruges i køkkenet?

Ja, cementfliser kan bruges både på væg og gulv i køkkenet.
Vi fraråder dog meget lyse fliser på køkkengulvet som fx farverne Milk, Petal, Pistachio, etc., da evt. pletter vil være mere synlige og farverne er mere “sarte”.

Kan cementfliser bruges udendørs?

Ja, hvis de ikke er udsat for permanent vandpåvirkning. På overdækkede terasser, vægge, drivhuse, trapper, etc. kan cementfliser bruges udendørs.

Skal cementfliser imprægneres?

Ja, cementfliser skal imprægneres og vokses før brug – se vores udførlige vejledning her på hjemmesiden.

Kan cementfliser bestilles i alle formater og farver?

Ja, vi kan lave cementfliser i alle de over 100 farver og 20 formater vi har.
Ved større projekter er det muligt at lave special-farver fra Pantone-farvekortet.

Kommer der let pletter på cementfliser?

Nej, ikke hvis fliserne er korrekt imprægneret og behandlet med voks ifht. vores vejledning. Det afhænger dog også af hvor aggressivt substansen der er kommet på flisen er, samt hvor længe flisen har været eksponeret.
Fedt- og farvepletter vil oftest blive fanget i det øverste vokslag, og fjernes ved at opløse voksen og udføre en opskuring på pletten. Derefter genvokses der – se under ”Guides” i menuen.
Generelt anbefaler vi ikke helt lyse farver som Milk, Fog, Pistachio, Petal, etc. på de mest udsatte områder, som gulv i bruseniche og køkken.

LAVA :

Hvad er lavafliser?

Fra foden af vulkanen Etna på Sicilien kommer vores eksklusive og ekstremt hårdføre lava-fliser.
Hver flise fremstilles i hånden af 100 % lavasten, skåret ud af blokke. Lavasten er den eneste natursten der kan brændes så den får en keramisk overflade.
Fliserne fås både i rå lava eller med ultrablanke krystal-glasurer. I enhver tænkelig størrelse der passer til netop dit projekt.
Kombinationen af den rå lava og brænding ved høje temperaturer giver fliserne et farvespil og en overfladestyrke uden sammenligning med andre håndlavede fliser.
For hver brænding vil der være en lille forskel i farven, hvorfor det altid anbefales at få leveret fliser fra den samme brænding.

Hvor kan lavafliser bruges?

Lavafliser kan bruges både ude og inde, på gulv og væg, i bad og køkken – de er de mest hårdføre håndlavede fliser på markedet, og tåler både vand, varme og frost.
Hvis fliserne installeres udenfor kan nogle farver blive lysere hvis de er udsat for meget sollys.

Hvilke formater kan lavafliser fås i?

De kan leveres i stort set alle rektangulære formater op til 60×60 cm.
Rå og hvidglaseret lava kan tilmed fås i dimensioner helt op til 80×240 cm.
Da lavafliser skæres ud af plader er det et produkt der individuelt kan tilpasses dit projekt.

Er lava-fliserne testede og godkendt?

Ja, vores lava-fliser er testet af et uafhængigt laboratorie i Italien, og er godkendt til indendørs og udendørs brug både på gulve og vægge.

Hvor lang er leveringstiden?

Lavafliser leveres direkte fra fabrik, og hver ordre laves specielt til kunden. Leveringstiden er 5 uger fra ordrebekræftelse.

ZELLIJ:

Hvad er zellij-fliser?

Zellij-fliser er verdens ældste håndlavede fliser der stadig er i produktion.
De laves kun I Fez, Marokko. Flisen laves stadig som den er blevet fremstillet i århundreder: Leren trampes med fødderne i store vandkar og formes og bankes flade med hænderne. Derefter brændes fliserne i håndlavede ovne for åben ild, og efter brænding hugges fliserne til den ønskede form, enten 10×10 cm eller 5×15 cm.
Zellij-flisen pryder adskillige arkitektoniske mesterværker, såsom Alhambra i Granada, Den Store Katedral og Moské i Cordoba og Hassan d. 2’s Moské i Casablanca.
I sandhed et kunsthåndværksprodukt!

Hvordan rengøres og vedligeholdes zellij-fliser?

Der bruges naturlige sæber der er så PH-neutrale som muligt. Undgå aggressive rengøringsmidler som fx Ajax og syreholdige kalkfjernere.
Kalk fjernes med Borup Kemi Rengøringsmiddel til Marmor og Terrazzo. Læs mere om installation og vedligeholdelse af lava-fliser under “Guides” i menuen på hjemmesiden.

Hvor kan zellij-fliser bruges?

Zellij-fliser kan bruges på alle vægge indendørs, inkl. bad og køkken. På gulv anbefaler vi kun zellij-fliser på badeværelsesgulve, da glasuren ikke er stærk nok til at modstå større slag fra fx møbler, rullekufferter, etc.

Er zellij-fliser testede og godkendt?

Ja, vores zellij-fliser er testet af Teknologisk Institut, og kan bruges på vægge i alle indendørs rum, samt på gulve med let til moderat belastning som fx badeværelsesgulve.

Hvilke formater og farver kan bestilles?

Zellij fliser laves ikke større end 10×10 cm kvadratisk, og 5×15 cm rektangulært. Mindre størrelser kan laves på ordre med en leveringstid på 8-12 uger. Minimumsordren er 6 m2. Zellij-fliser er en mosaik-flise der hugges ud på fabrikken fra en moderflise, og kan derfor leveres i alle tænkelige former og mål inden for 10×10 cm og 5×15 cm.

JAPANSKE:

Hvad er japanske fliser?

Vores japanske fliser er mosaik-stave lavet af Japans største og førende producent af kvalitets-fliser.
Fliserne er ikke 100% håndlavede, men deres glasurer er blandt de smukkeste på markedet.
Kendetegnene er japansk minimalisme, med fokus på materialitet og særlige glasurer.
Fliserne fås i forskellige mindre stavformater, nogle med indvendig krumning som bambus, monteret på 30×30 cm net for let installation.

Hvad er leveringstiden?

De fliser vi lagerfører – se fliser mærket med “På lager” på hjemmesiden – kan leveres i løbet af 2-3 hverdage fra bestilling.
Fliser der ikke er på lager kan leveres på 8-12 uger.

Hvor kan japanske fliser bruges?

Vores japanske fliser er mosaikker der skal bruges på væg. De kan bruges både indendørs og udendørs, i bad og køkken, og de smalle størrelser på fliserne gør dem specielt velegnet til krumme og buede overflader.

Hvilke formater og farver kan bestilles?

Vi lagerfører kun de farver og formater der er vist på hjemmesiden.
Andre farver og formater kan bestilles fra fabrik med en leveringstid på 8-12 uger.

GENERELT:

Reklamationer - hvis der er fejl i leveringen

Hvis der er sket en skade på fliserne ved levering, så tag nogle billeder af skaden og send dem til info@marokk.dk med kort beskrivelse af skaden.
Alle andre klager skal ske inden installation af fliserne.

Fugning - valg af farve og bredde

Kan fliserne tåle gulvvarme?

Ja, alle vores fliser kan tåle gulvvarme.

Er det lettere at holde brændte fliser som lava- og zellij-fliser, end cementfliser?

Nej, det kan man ikke sige entydigt. Cementfliser vil naturligt patinere og blive smukkere over tid. Lava- og zellij-fliser er brændte og vil derfor ikke ændre udseende.
Fordi cementfliser er støbt og hærdet som beton og ikke er brændte, så vil de patinere. Fliserne vil blive en smule lysere (ca. 10% over 5-10 år), og de vil få enkelte ridser og pletter, men de allerfleste pletter vil kunne fjernes igen med Borup Rengøringsmiddel til Marmor og Terazzo.
På mange måder kan patineringen af cementfliser sammenlignes med trægulve, der også får ridser og pletter i sin levetid, men kan opfriskes og genbehandles når plankerne trænger til det. Ligesom et smukt ældet trægulv, så bliver cementfliser flottere over tid, hvis de installeres og vedligeholdes korrekt.