Herskabslejlighed - Frederiksberg
I rolige og grønne omgivelser på den smukke Frederiksberg Allè i hjertet af Frederiksberg, ligger denne storslåede herskabslejlighed. Den private kunde ønskede sig de ypperste materialer, med køkken og møbler fra Københavns Møbelsnedkeri, lange egetræsplanker, og håndlavede lavafliser fra MAROKK.
Med mere end 270 m2 og med to store badeværelser, så er denne lejlighed en oplevelse af underspillet luksus i fineste skandinaviske tradition, med fokus på materialitet, funktion og detaljer. Alle badeværelser har lavafliser installeret, håndlavede på Sicilien.
I viktualierummet er flisen Lava Volcanic Brown lagt i formatet 10×60 cm, og går i forbindelse med lejlighedens gyldne egeplanker. Farven Volcanic Brown har en særlig glasur, som er lavet af et specielt vulkansk materiale med både matte og blanke effekter i den dæmpede brunsorte overflade. En hel unik glasur, fuldstændigt lukket og let at rengøre.
I det ene bad er flisen STIX Tuscan Green installeret på både gulv og væg i sildebensmønster. Vægge og møbler er malet i en grøn-beige tone, så næsten alle farver i rummet komplementerer hinanden. Samspillet mellem den matte vægfarve og de blanke håndlavede fliser giver en særlig karakter til rummet.
Det andet badeværelse har flisen LAVA STIX Warm Sand på både gulv og vægge, og også her opleves den detaljeringsgrad, der er brugt i indretningen og alle løsninger. Tonerne er varme, men med et køligt nordisk islæt, der giver rummet karakter.